Katrine Muff & Johannes Langkilde julekoncert
Torsdag d. 11. december kl. 19:00
Frysehuset, Box 1, Sct. Cathrine Vej 21A, 9800 Hjørring
Dørene åbner kl. 18.00. Varighed ca. 1 x 75 min.
Katrine Muff og Johannes Langkilde garanterer julestemning, når de igen i år inviterer til julekoncerter i kirker og koncerthuse landet over.
Kærligheden til musikken, fortællingen og fællesskabet er i centrum, når Katrine Muff og Johannes Langkilde lukker op for en unik koncertoplevelse, der med elementer af fællessang skaber særlige øjeblikke for ethvert publikum. Repertoiret spænder over traditionelle julesange fra nær og fjern, elskede højskolesange og duoens personlige favoritter fra den danske og engelske musikskat.
Om valget af musik fortæller Johannes Langkilde:
“Vi har sammensat en række sange, som jeg håber får alle til at gå hjem med følelsen af, at det var godt, vi netop spillede dén sang, fordi den betyder noget særligt for dem. Jeg synes, det er en fantastisk mulighed for at komme vidt omkring i julemusikken”.
Katrine Muff supplerer:
"Jeg vil faktisk gå så langt som at sige at der er julestemningsgaranti. (…) Alle tingene er med, så alle ligesom kan føle sig favnet i denne her jul. Man skal bare mærke julen inde i hjertet, og det tror jeg man kan, når man har været til vores koncerter."
Om Katrine Muff & Johannes Langkilde
Johannes Langkilde er kendt som tv-vært gennem næsten 20 år, tidligere USA-korrespondent og forfatter til flere bøger. Som pianist og trompetist har han et solidt fundament i jazzen.
Katrine Muff er artist, komponist, korleder, radiovært og sangcoach. Hendes musikalske rødder findes i de danske salmer og højskolesangbogen, hvor hun har fået optaget fem af sine egne kompositioner. Som solist trækker hun på sin baggrund i dansk pop-, vise- og højskoletradition.
Sammen er Katrine Muff og Johannes Langkilde blandt andet kendt som værter på det populære DR-program Fællessang.
Arrangementet er siddende med free seating.
Type | Pris | Antal | |
---|---|---|---|
Entré - Free Seating | 275,00 DKK |
Der tillægges et billet- og garderobegebyr på 20,00 DKK til alle billetter.